Familien Schøler’s blog

Trenden startede i Egå med at jeg smed en version 0.1^beta Working-In-The-Sun, eller W.I.T.S, arbejdsplads op. Som det ses, er det tydeligvist indført lidt intermistiske, og ganske midlertidige, løsninger for at undgå at få sol ind på fremvisningsenheden, men som sådan fungerede denne “proof-of-concept” version ganske fint:

W.I.T.S. v0.1 beta

Herfra varede det ikke længe inden version 1.0 stod klar til brug. Blandt forbedringerne er at nævne sikring imod strømforsyningsnedsmeltning, og ikke at forglemme indførslen af en mere intuitiv og brugervenlig afskærmningsteknologi:

W.I.T.S. v1.0

Succes’en bredte sig hastigt på Internettet, og der meldtes ganske få minutter efter udgivelsen af W.I.T.S. v1.0 om branch projekter så langt væk på kloden som i København.

Se således dette ganske imponerende eksempel, hvor der endda er inddraget en ekstra stor fremvisningsenhed:

W.I.T.S. v1.0 branch 1

Her er endnu en afart af W.I.T.S. hvor det bør bemærkes at der er tilføjet en ekstra duft dimension i form af adskillige dekorative beplantningsenheder:

W.I.T.S. v1.0 branch 2

Det skal blive spændende at følge projektets videre fremdrift, og at høre om brugeroplevelser samt evt. nærmest uundgåelige fejl samt fejlrettelsesbestræbelser hertil.

Har du rebootet din bil idag? Det har jeg nemlig fået gjort. Det forholder sig nemlig sådan, at da jeg skulle hjem fra kontoret her i dag, var hændelsesforløbet cirka som følger:

1. Gik hen til P-automaten for at betale. Hey 0,- kroner på grund af Grundlovsdag. Bonus, succes, super!

2. Låste bilen op med den elektroniske nøgle, og smed taske mv. i bagagerummet.

3. Satte mig ind i bilen, satte nøglen i og drejede den rundt…

4. Det begyndte at regne.

5. Lyden af startmotoren der forgæves forsøgte at rende bilen igang rungede igennem lyden af den begyndende trommen af kraftigere og kraftigere regndråber mod biltaget.

6. Tanken slår mig, at jeg var i Billund i går, og benzinindikatoren begyndte at lyse på turen i morges fra Egå og ind til kontoret. Men, nej det burde altså ikke være på grund af manglende benzin. Der burde være til 50 kilometer mindst endnu. Nu vel…

7. Jeg gik godt grumlende afsted i den silende regn imod nærmeste tankstation F24 (kun ca. 500 meter væk heldigvis).

8. Godt gennemblødt hiver jeg fat i F24’s absolut sidste reservedunk, og får fyldt 7 liter benzin på den.

9. Efter endnu en utilfredsstillende gåtur gennem den tiltagende regn fik jeg så hældt benzin på vognen, og satte mig påny ind bag rattet. Nøglen i, dreje rundt… Ingenting. Igen bare lyden af en opgivende startmotor.

10. Jeg fik ringet til Falck og sagt at de da gerne lige måtte smutte forbi og hjælpe mig hjem, og fik her af vide at hvis bilen virkelig var rendt helt tør, så var en enkelt reserveoptankning ikke altid nok, så jeg kunne forsøge i ventetiden med at hælde en dunk ekstra på. De ville sms’e mig med hvornår de kunne komme og hjælpe. Super! Og alligevel… Det betyder jo at jeg skal…

11. … ud på endnu en våd tur til tankstationen, denne gang blev det til en løbetur (Mythbusters har bevist at man bliver mindre våd hvis man løber). Dunken blev fyldt, og jeg løb tilbage til bilen. Under tilbageløbeturen fik jeg en sms om at Falck var på pletten indenfor 15 minutter. Fin service! Kan anbefales.

12. Endnu en påfyldning fandt sted. Nu med mindst 14 liter i tanken var forventningen stor til at bilen kunne starte. Efter at have drejet nøglen halvt om viste benzinmåleren nu 1/4 tank. Det virker nu! Men nej… Igen kun den nedslående lyd af en ubalanceret magtkamp mellem en startmotor og en absolut ikke samarbejdsvillig benzindreven bilmotor. Og hov, en fejlbesked viste sig i on-board computeren: “ENGINE IMMOBILIZER FAULT”.

13. Et opslag i bil-manualen ledte til forståelsen af denne fejlbesked som værende: “Motorlås, bilen har ikke genkendt den elektroniske nøgle”. Men men… Jeg kan jo låse, låse op og åbne/lukke vinduerne ved at trykke på bilnøglens forskellige knapper uden problemer?!

14. Falck-manden ankom, og så lidt misfornøjet ud over det hyggelige danske sommervejr, men var ellers ved højt humør. Han havde haft ringet forinden og jeg fortalte om fejlen i displayet, så under køreturen frem til mig undersøgte han sagen med nogle servicefolk over telefonen, og løsningen burde være så simpel som at skifte batteriet i nøglen. Så gjort…

15. … var det stadig ikke muligt at tænde bilen. Samme fejl i displayet.

16. Falckmanden prøvede så at pille stelforbindelsen af bilbatteriet, og lod den stå uden strøm i 3-4 minutter.

17. Vupti – nu kunne bilen startes. Reboot gennemført. 

18. Og – i samme sekund, holdt det op med at regne!

Skulle man være i tvivl, så er der totalt standsnings- og parkeringsforbud i tidsrummet 7.30-8.30 på Enebærvej i Risskov.

“Folk får jo bare ikke set det skilt, hmm… Noget må gøres”, er det rimelig tydeligt nogen har tænkt, hvorefter de må have fortsat tanken med “Et skilt er jo slet, slet, slet ikke nok, og de er jo billige at fremstille for skatteydernes penge så 12 skilte parvist og ekstremt tæt placeret må kunne gøre det!… Ellers kan vi bare sætte nogle flere op på sigt.”.

Yep, der er 2 yderligere skilte lige bag fotografen! De pynter, og det virker slet ikke overdrevent på nogen måde overhovedet.

Jeg må indrømme at vi foretog en standsning for at kunne knipse billedet. Dog heldigvist ikke i tidsrummet 7.30-8.30 hvor ordensmagten sikkert også er troppet op med en 5-10 motorcykler, samme antal tjenestevogne og en flok kampuniformerede betjente.

… frygter ikke egen og andres haver.

Det er blevet halvlunt i vejret, og som en naturlig følge deraf er havearbejdssæsonnen skudt igang – og der er dermed dømt vabletid. Jeg må hellere sygemelde mig i nogle måneder.