Familien Schøler’s blog

Lidt af hvert fra hverdagen hos Michael, Kamilla, Marie og Katrine Schøler

Stop nu med det vås!

Når pressen igen og igen og igen (indsæt selv nogle hundrede gentagelser her) påstår at det er uvist hvordan man så hurtigt har kunnet oversætte “Jægerbogen” til Arabisk, og at det er tvivlsomt at dokumentet var tilgængeligt på Arabisk allerede d. 16 da Politiken udgav bogen, så kan jeg ikke andet end at stirre stift ud i luften og klappen mig selv i panden. Hold nu op!

Se f.eks. denne artikel hvori journalisten formår i adskillige sætninger at falde over sig selv på grund af en komplet manglende teknisk forståelse og gentagne selvmodsigelser:

1: “Arabisk oversættelse af jæger-bogen var tilgængelig i samme øjeblik, den blev lagt ud på WikiLeaks.”

2: “Der er formentlig tale om en såkaldt maskin-oversættelse i lighed med den, Forsvarskomandoen senere fabrikerede. ”

3: “I samme øjeblik et dokument lægges ind på WikiLeaks, bliver det automatisk linket til Googles oversættelsesmaskine, således at læserne over hele verden kan klikke sig ind på en oversættelse på deres eget sprog”

4: “Det er endnu uvist, hvordan Jesper Britze fabrikerede oversættelsen.”

5: “Det er ikke mulligt for politiken.dk at dokumentere uden for enhver tvivl, at den arabiske oversættelse faktisk var tilgængelig allerede 16. september.”

Så det kan vi altså uden for en hver tænkelig tvivl altså godt bekræfte at den var. Et hvert digitalt publiceret dokument eller tekst fragment er momentant tilgængeligt på nærmest alle verdens sprog.

På samme vis vil det i det sekund jeg udgiver denne blog-artikel være muligt for dig at læse den på alle de sprog du vil – takket være google translate, en gratis oversættelsesservice der kan håndtere alt fra små tekstudklip, e-mails, websider og komplette dokumenter.

Mængden af sprog du valgfrit og ganske ØJEBLIKKELIGT kan oversætte til er imponerende:

Afrikaans Albansk Arabisk Bulgarsk Dansk Engelsk Estisk Finsk Fransk Græsk Gælisk Hebraisk Hindi Hollandsk hviderussisk Indonesisk
Irsk Islandsk Italiensk Japansk Katalansk Kinesisk Koreansk Kroatisk Lettisk Litauisk Makedonsk Malaysisk Maltesisk Norsk Persisk Polsk Portugisisk Rumænsk Russisk Serbisk Slovakisk Slovensk Spansk Svensk swahili Tagalog Thailandsk Tjekkisk Tyrkisk Tysk ukrainsk Ungarsk vietnamesisk Walisisk Yiddish

Du er meget velkommen til at oversætte dette blog indlæg med det samme:

Vælg et sprog, og læn dig tilbage, så oversætter Google for dig.