Mon der er nogen der har fået travlt
Forleden blev home.dk udråbt som Webchamp08, og lige siden har flere kompetente webfolk i landet været optaget af at kritisere prisuddelingen. På den oprindelige prisvinder annonceringsartikel hos computerworld.dk er kommentarsektionen fyldt op med undren og kritik af valget.
Og nu er det lidt sjovt at iagttage hvordan der tilsyneladende er kommet fokus på valideringsfejlene på home.dk. Igår var antallet af valideringsfejl nemlig nedbragt fra 28 til 17, og her til morgen er tallet i skrivende stund 11. Det burde faktisk ikke tage så lang tid at komme ned på nul fejl, men som skrevet i min tidligere artikel, så er server-side koden garanteret rodet så meget sammen at det er en langvarrig process at ende med en fejlfri side.

CSS fejlene er de ikke nået til endnu. Her er der fortsat 30 valideringsfejl og 797 advarsler om ukorrekt brug af CSS standarden.

