2007.10.13

Mindre meniskskade

Kategori: Personlige sager, Shotokan — Michael Schøler, Kl. 17:27:11

Foruroligende knæ-MRForhistorien: I april humpede jeg rundt på et ben i lidt over en uges tid. Et eller andet føltes helt galt i højre knæ. Min egen læge kiggede på det men kunne ikke rigtigt stille noget op andet end at beordre ro & hvile, at ordinere et par smertestillende piller fra Apotekets håndkøbs-afdeling, og at give en henvisning til dagkirugisk klinik Odder, hvor en special læge fra Århus idrætsklinik senere ville kigge på mig. Så jeg tog en noget modvillig men definitivt nødvendig pause på godt 4 uger fra træning og unødig fysisk aktivitet.

Jeg har trænet Shotokan Karate 2 gange om ugen lige siden træningspausen og det er da gået helt ok. Jeg har ikke smerter eller direkte ubehag, men kan da godt efter træning mærke at knæet er en smule hævet.

I september var jeg afsted til Odder, og det afstedkom så en yderligere henvisning til speciallægehuset i Århus, hvor en MR scanning af knæet blev udført, da der ikke synligt/mærkbart kunne konstateres at der skulle være noget galt med mit knæ. 

Den scanning er der netop i dag kommet resultat fra, hvor man konkluderer at jeg har en lille skade på høje knæs ydre menisk og at der ellers ikke er noget at se hverken på brusk eller ledbånd. Jeg er derfor indkaldt til en artroskopisk operation sidst i november.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Send kommentar

*
For at bevise at du er en person, og ikke en spam-robot, skal du indtaste dette kodeord. Bemærk at kodeordet altid starter eller slutter med et tal. Klik på billedet for at få kodeordet læst op.
Click to hear an audio file of the anti-spam word