19. august, 2007
Ja, så blev det undertegnedes tur til helt og holdent at styre fisketuren der gik til Hadsten/Langå. Her følger beretningen om dagens fangst.
Fætter Peter havde iført sig alt den korrekte påklædning, og havde grejkassen fyldt til bristepunktet med nye blink, slæbeblylodder, kemisk behandlede kroge osv. Hans gå-på-mod fejlede da heller intet, selv på trods af at en eller anden tilfældig ukendt (og aldeles heldig) lystfisker nær os landede en havørred på 66cm og 3.2 kg. Alt det skulle vise sig at være underordnet, da det var undertegnede i den 2-mands store familiære fiskeekspedition dags dato der måtte gå fra naturscenariet ved Langåen med den bedste og ENESTE fangst.
Regnormen var kroget, og et præcist og effektivt kast havde sendt orm, krog og bly nøjagtigt der hen ved den modstående bred hvor jeg havde udset mig størst sandsynlighed for fangst. Der gik heller ikke længe, så var der bid. Et voldsomt hug sendte fiskestangen i en bue på mindst et dusin millimeter, og efter en intens fight på adskillige sekunder, bestående af en uden videre glat og kontinuerlig indrulning af linen med en lidet problematisk modstand, lykkedes det mig at få landet fisken. Det viste sig hurtigt at der var tale om en overordentligt stor udgave af arten Scardinus erythrophtalmus. Ja, man kan vel nærmest sige der var tale om et sandt prægt eksemplar af slagsen. Det havde jeg naturligvis gættet allerede inden dagens fangst kom til syne i vandoverfladen, man er vel kender. Desværre skete der det pokkers uheldige, at netop som jeg havde afkroget krabatten, og bar den, i min ene flade ulukkede hånd, ned til vandkanten for lige at skylle den, at den genvandt sine kræfter og svømmede væk i al hast. Nu vel, den bliver blot større og stærkere til næste gang den skal prøve kræfter med mig.
På den igen Peter. Næste gang er det nok dig der kan prale med at få bid!
Knæk og bræk,
Michael Schøler