Medielicens - får vi egentlig hvad vi betaler for?

Natten til den 1. marts 2007 satte jeg mig for at opfordre alle læsere på denne blog til at afpøve om vi virkelig får noget for pengene med den nye medielicens. Målet var at få mange til samtidigt at forbinde til et internet medie omfattet af den nye medielicens, for at se om serverne kunne klare presset. Det var helt sikkert urealistisk at denne blog skulle kunne resultere i det - men min pointe var her det vigtigste, ikke så meget at det beskedne læsertal på denne blog aldrig ville kunne presse et par servere ude i den store verden.
Pudsigt nok besluttede Københavns Politi sig samme dag kl ca. 7.00 for at rydde ungdomshuset på Jagtvej 69 i Nørrebro. Det medførte at rigtigt mange ville ind for at se live tv på nettet fra bla. dr.dk’s Live nettv. Inden klokken var 9.00 var dr’s medieserver totalt i knæ, og viste blot fejlbeskeden “Der er desværre i øjeblikket ikke plads til flere brugere på dr.dk Live. Prøv igen senere.” resten af dagen. Er det bare mig, eller mangler der ikke et “… iøvrigt tak for dine licenspenge!” i den fejlbesked?
Tryk på “fortsæt med at læse” for at se hele artiklen og dens kommentarer.
Med indførelsen af den nye medielicens pr. 1. januar 2007, står man lidt undrende tilbage som forbruger. Hvorfor skal man nu betale for radio og tv bare fordi man har Internetadgang? For private der iforvejen havde en alm. radio/tv licens er forskellen ikke den store, men for små såvel som store virksomheder er det pludseligt et problem. Man skal reelt have en medielicens pr. opkoblede PC som jeg forstår det - kommenter gerne hvis dette forholder sig anderledes. Opdatering d. 1-3-2006 kl. 16.30: Jeg er blevet klogere på dette punkt, belært af Tobias Hinnerup: “Efter §15, stk. 5 skal der betales en medielicens for husstand (medielicens efter § 2, stk. 1). Dette gælder uanset brugen af apparaterne, f.eks. kun erhvervsmæssigt.”.
Jeg kunne godt tænke mig at så mange som muligt deltager i et eksperiment for at se om medier tilgængelige via internettet kan kapere at vi er mange der samtidigt vil udnytte vores ret til at tilgå net-medierne. Der er jo ikke meget fidus i at alle skal betale for en vare alle ikke kan få.
Opfordring
Derfor opfordrer jeg dig hermed dig til hver onsdag i hele marts måned, på slaget 12.00 (eller lige når din frokostpause starter), at lave en eller flere forbindelser fra en til flere PC’ere til net-medier. F.eks. DR’s netradio stationer og net TV. Har du mulighed for det, synes jeg du ligesom jeg selv skal lade mindst en PC stå tændt 24 timer i døgnet med en til flere åbne net-medie forbindelser.
Du opfordres ligeledes til at sprede ordet om denne opfordring videre til kolleger, venner og familie. Kommenter gerne jeres resultater - var der ingen problemer med at få hul igennem til netradio, eller til det andet ekstrem, kunne du ikke få forbindelse overhovedet?
God fornøjelse med din nye medielicens. Lad os sammen se om vi får noget for vores penge.
mvh
Michael Schøler
Opdatering 01-03-2007 09:00
Den kunne jo næsten ikke få en bedre start den her opfordring - faktisk illustrerer min pointe sig helt af sig selv. Her til morgen gik rydningen af ungdomshuset nemlig igang. DR1 dækker naturligvis begivenheden med deres live net TV, og det går mildest talt rigtigt skidt for DR’s servere. Video streamen hakker og hoster - og det fremgår med al tydelighed at deres servere simplethen ikke kan klare presset fra de mange interesserede net seere.
Statistik fra mediaplayer: Mediets valgte bithastighed 930 kbps, tilg. båndbredde 3336,5 kbps, anvendt båndbredde 955,7 kbps, billedhastighed 30 fps, faktisk hastighed 5 fps. Eller med andre ord der er rigeligt med båndbredde til at kunne hente streamen fra DR’s servere, der hentes med den hastighed som streamen er encoded til, og alligevel hakker og hoster det. Lyden går rimelig godt igennem, men billederne ankommer i bølger. Der er tider hvor det kører fint, efterfulgt at lange pauser med et stillbillede.
Opdatering 01-03-2007 11:10
Herligt. I rest my case. Billederne herunder taler jo for sig selv.
Efter at have fulgt med hele morgenen (i hakke tempo) kom der pludseligt sort skærm. Statusbeskeden “forbindelsen oprettes, venter på svar…” blev vist. Og så, efter 1 minuts tid med sort skærm:

“Der er desværre i øjeblikket ikke plads til flere brugere på dr.dk Live. Prøv igen senere.”
Der mangler vist et “iøvrigt tak for dine licenspenge!” i den fejlbesked.


“Der skal fortsat kun betales én licens pr. husstand”.
Citatet er fra dr.dk/medielicens, som du måske burde læse op på.
Derudover kan jeg melde at Live-TV fra DR1 har kørt på (computer-) skærmen hele morgenen i højeste kvalitet (som dog er pænt elendig sammenlignet med hvad man kunne få på et tv) uden antydningen af problemer.
Min personlige mening er at medielicensen er en skat. Så fat det dog, DR og Christiansborg i første omgang, og dernæst alle jer der brokker jer over at skulle betale.
Flamebait off.
D. 01/03-2007 Kl. 09:40:33
Ja, mange har faktisk formuleret det således at medielicensen er et brud på statens skattestop. Dog uden held.
D. 01/03-2007 Kl. 11:02:26
Hvis man har en firma arb. plads (internet + pc) som er stillet tilrådighed af arbejdsgiveren, er dette ikke licenspligtigt jvf. de gældne regler.
Udskifter man sit tv med en monitor (eller får TV tuneren fjernet fra sit TV) kan man nyde godt af licensfrit TV via. streamtv.dk
Og det bedste af det hele er, at det er lovligt og ikke bryder med de gældne regler.
Og hvordan kan det så være - tja, det er fordi de “kloge” hoveder der har skruet reglerne sammen ikke har en klap forstand på moderne teknik.
D. 02/03-2007 Kl. 15:08:32
Hvis bare de gad at skrive at deres kapacitet er naaet istedet for at have mig gentagne gange proeve at komme i kontakt med deres server for at se “Forbrydelsen” for bare at faa varierende irrelevante fejl koder.
Siger en der ikke liiiige har adgang til at Dansk tv-signal og derfor bare er glad for DR nettv og Sputnik eksisterer
D. 28/03-2007 Kl. 11:01:13