Familien Schøler's blog

Lidt af hvert – blogbart eller ej, så er der en lille risiko for at du finder det her

Crossfire prøvetur

På vej hjem fra en indkøbstur i Tyskland i går blev Kamilla & jeg overhalet alt for overbevisende af en Chrysler Crossfire. Så overbevisende at det simpelthen var en nødvendighed at få en prøvetur i en af slagsen i dag. Der skal jo også som altid være plads til store fødselsdags- og julegaveønsker, og være lagt i kakkelovnen såfremt man skulle gå hen og vinde i lotto – ikke sandt?

Så vi kørte os en tur ud til en forhandler der havde en næsten fabriksny udgave til salg. Vi ringede forinden for at sikre os at det rent faktisk var muligt at få lov at trille en tur også.

Og… Det var en helt utrolig køretur. Et ord kan summere hele oplevelsen: Y E A H !

En fejl opstod i JAlbum plugin:
Kunne ikke åbne den angivne JAlbum mappe. Sørg for at mappen er en absolut filsti (ikke url) som er tilgængelig på serveren.:
‘C:\Programmer\xampp\htdocs/2006/08/fotoalbum/Crossfire-tur/thumbs’

Vi havde høj solskin og kalechen nede, og strøg så ellers afsted ud af lande- og motorvejen. Turen var på ca. 25 km. Den mindste nedtrykning på speederen var ensbetydende med at man blev suget ind i sædet. Bilen har omkring 220 hestekræfter, og for at man ikke bogstaveligtalt letter, når man giver bilen lidt at drikke, så sørger et automatiksystem på hækspoileren selv for at køre denne op og ned. Ved lave hastigheder kører spoileren helt ned i niveau med karosseriet, så den slet ikke kan ses – det overraskede os faktisk at den pludseligt dukkede op under køreturen. Ligeledes er der en automatisk kaleche som på ganske få sekunder kunne klappes op og i ved tryk på en enkelt knap. Angiveligt skulle bilen kunne nå op på 100 km/t efter blot 6,8 sek – det skal nok passe, det turde vi ikke prøve af. Der er forskellig dækstørrelse på for- og baghjul, henholdsvis 18″ og 19″ lavprofil alufælge.

Bilen havde kun kørt 7.000 km og var fabrikeret i 2005. Nypris er omkring 785.000 kr. Forsikringsselskaberne vil efter alt at dømme kræve at bilen udstyres med et satellitovervågningssystem. Dytten kunne tages med hjem for den nette sum af 565.000 kr. excl. levering. Det er da en slat penge, men den befinder sig ikke i den fuldstændigt uopnåelige millionklasse.

Hvis man regner lidt på det, har bilens eneste ejer mistet ca. 32 kr. pr. kilometer kørt, foruden fortjeneste indregnet af forhandleren i de 565.000 kr., brugt benzin, samt betalte afgifter og forsikring. Et skud fra hoften er nok noget nær 50 kr. pr. kilometer kørt alt inklusive.

Hvis du har midlerne til at købe din egen Chrysler Crossfire, så er det bare afsted med det samme. Det er legetøj i topklasse!

Send en kommentar