Opsætning af Coppermine og WordPress plugin
Billeder i spandevis ligger klar og skal på sitet
Så har jeg kastet mig ud i at få Coppermine og WordPress til at snakke sammen. Heldigvis findes der et fint plugin til formålet som du kan finde mere information om herfra. Så det er med store forventninger om at det hele nok skal klappe og køre der ud af inden længe at dette projekt blev igangsat på sitet.
Start med at hente og installere stumperne en efter en
For at kunne gøre brug af autogenererede thumbnails skal du bruge ImageMagick. Dette kan hentes gratis fra dette website (hentes fra binary releases). Jeg hentede og installerede version 6.2.5-5 (Q16 dynamic).
Så skal Coppermine naturligvis hentes. Jeg hentede version 1.4.3, som er den seneste stable pakke i skrivende stund. Jeg pakkede så zip filen ud til http://micmicc.adsl.dk/cpg143/ og kørte så install.php filen (den er nu slettet så andre ikke kan pille i min opsætning - husk at gøre dette!).
Så er Coppermine installeret. For lige at have lidt at kigge på oprettede jeg mappen “2005-december-katrine-marie” under mappen “albums” i Coppermine installationsstien, og kopierede så en række billeder her til. Herefter var det en smal sag at få Coppermine systemet til at generere et album udfra de “uploadede” filer med kommandoen “batch add files” via admin siderne. Så nu ligger der altså billeder i masse vis i album 1.
Selve plugin’et til Coppermine er lidt beta-agtigt i sin installation. Det hentes som en .txt fil, som du efterfølgende skal omdøbe til .php. Dernæst skal du rette i filen hvor bla. dit database brugernavn og password skal indtastes. Det må WordPress simpelthen vide i forvejen så det vil jeg kigge på en mere elegant løsning af senere. Du skal også angive database navn og table suffix for din Coppermine database - hvilket det giver mening at skulle tilpasse selv.
Var det så det?
Så langt så godt. Så skal jeg bare konstatere at skidtet virker. Lige under dette afsnit har jeg via editoren til WordPress blot indtastet [cpg_album:1].
Og så lige et album til:
Der skulle være to komplette albums herover. Den indsatte makro indsætter thumbnails til albummet med indeks 1 i Coppermine tabellen og WordPress finder helt selv ud af at erstatte makroen med thumbnails, links og så videre fra Coppermine databasen. Der er mange makroer af denne slags og det ser ud til at være nemt at lave sine egne special makroer. Jeg kunne især godt tænke mig på sigt at få trukket billedernes meta-info og Coppermine’s kommentar mulighed direkte ind i WordPress. Så det er nu føjet på min fritids to-do liste og kan dermed forventes færdig omkring år 2034.
Når jeg får gjort mig rigtig umage installerer jeg den danske sprogpakke til Coppermine også.
Jeg har pillet lidt i style.css filen til themet jeg benytter så der kommer en pæn kant rundt om Coppermine div’en og rundt om thumbnail-billederne.

