Nr. 22 - Scanning: 13/12-2004
3. trimester, 37. uge (uge 36, dag 1)
Så er sidste scanning overstået - ikke mere kold scannings-gele på Kamilla’s mave. Tvillingerne hygger sig stadigt med hovederne pegende opad, og derfor skal der foretages planlagt kejsersnit. De kan ikke længere vende sig pga. deres størrelse. De vokser nemlig stadig godt, og vejer således nu begge, hver i sær, over 3 kg. Alt så ellers fortsat godt ud ved scanningen, og man kunne se at de er begyndt at øve sig i at trække vejret.
Klik på scanningsbillederne for visning af stort billede
Som I kan se, var vi så heldige at få et enkelt scanningsbillede med hjem. Der er “zoomet så meget ud som det kunne lade sig gøre”, men alligevel kan begge hoveder ikke være der samtidigt. De er afgjort ved at være store nu.

A’s vægt: ca. 3100g
B’s vægt: ca. 3200g
Som det fremgår af grafen herover, så er børnenes vægt over 3500g d. 30/12. Kamilla ser frem til “slankekuren”, for det er begyndt at være temmelig tungt at slæbe rundt på den mave.


