3. trimester, 35. uge (uge 34, dag 2)
Sidst var der udslag på urinprøve og blodtrykket var lidt for højt, og derfor var der indkaldt til denne ekstra kontrol. Urinprøven viste denne gang ingen spor af æggehvidestof. Efter at have hvilet sig lidt i 15 minutter, fik Kamilla målt blodtryk. Blodtryk og puls var meget fint og viste således ikke tegn på svangerskabsforgiftning.
3. trimester, 34. uge (uge 33, dag 1)
Scanningen viste at tvillingerne nu har vendt sig om, så de begge har hovedet op ad. Dette er naturligvis ikke “lige sagen”, da det udelukker en normal fødsel, og hvis A ikke får vendt sig med hovedet ned ad inden for de næste tre uger, så bliver det dermed fødsel ved planlagt kejsersnit. Der er dog stadig rig mulighed for at de kan vende sig rundt, så nu er det bare at vente og se hvad de to beslutter sig for
Ved den efterfølgende overlæge konsultation fik Kamilla taget blodtryk og en urinprøve. Blodtrykket var en lille smule for højt, men ikke alarmerende. Urinprøven gav også lige som sidst et enkelt udslag på æggehvidestof - og det er heller ikke alarmerende. Så alt i alt var det samme som de kom frem til ved jordmoder-undersøgelsen d. 1/11.
Tvillingerne er nu så store, at der ikke kan tages gode ultralydsbilleder af dem, som vi kan få med os. Ved scaningen denne gang fik vi også “lyd på”. Blodgennem-strømningen i navlesnoren blev nemlig målt med scanningsapparatet, og her kunne man tydeligt høre en “rytmisk susen” hver gang blodet pulsede igennem navlesnorene. Formålet med det var at undersøge om der kom næring nok igennem og det lød det til at der gjorde.
Vægtudvikling siden starten:
A’s vægt: 2300-2500g
B’s vægt: 2300-2500g
Tvillingerne tager nu hver ca. 27g på om dagen, og det vil fortsætte resten af graviditeten. Hvis Kamilla går hele graviditetstiden igennem, kommer de altså hver til at veje mellem ca. 3000g - 3500g.
3. trimester, 33. uge (uge 32, dag 2)
Vi var et smut forbi fødeafdeling 3 på Skejby. Her fik vi vist modtagelsen, fødegangen og en af de store fødestuer, bla. med stort badekar. Til sidst var vi en tur forbi Patient hotellet for at se hvordan et værelse der så ud.
3. trimester, 31. uge (uge 30, dag 1)
Her skulle Kamilla aflevere en urinprøve, og den viste minimalt spor af æggehvidestof. Blodtryk og puls var også fin, så der er ikke tegn på svangerskabsforgiftning. Der var ellers kortvarrig undren om bloktrykket, da det var for højt med det første apparat Kamilla blev målt med. Apparatet viste sig dog heldigvist at være defekt.