2004.10.28

Svar på sukkerbelastningstest: 28/10-2004

Kategori: Graviditeten — Michael Schøler, Kl. 23:42:05

3. trimester, 30. uge (uge 29, dag 4)
Testen viste at der ikke var nogen som helst tegn på graviditetsdiabetes. Kamilla’s sukkerbelastning er fuldstændig på normalen.

2004.10.27

Nr. 15 – Fødselsforberedelse: 28/10-2004

Kategori: Graviditeten — Michael Schøler, Kl. 23:42:40

3. trimester, 30. uge (uge 29, dag 4)
Tvillingefødselsforbedrelse, gang 4 af 4.

Omhandlede igangsættelse af fødsel samt opsamling af de forrige kurser. Det blev også til en hurtig rundvisning på fødegangen.

2004.10.22

Nr. 14 – Lægekonsultation: 22/10-2004

Kategori: Graviditeten — Michael Schøler, Kl. 23:41:30

3. trimester, 29. uge (uge 28, dag 5)
Planmæssig konsultation hos egen læge.

Kamilla blev vejet og fik sit blodtryk målt. Ialt har hun nu taget 20kg på, hvilket lægen synes var ekstremt flot. Det var lige som det skulle være. Der var ingen tegn på svangerskabsforgiftning (ødem eller for højt blodtryk) eller andet. Vi fik af vide at Kamilla nu skal til at forholde sig meget roligt. Det er slut med at bære, løfte og lave unødigt fysisk arbejde eller anstrengelser af nogen art. Det bedste var at hun simpelthen bare “lå og passede på at sofaen ikke blev stjålet” i døgndrift.

2004.10.21

Nr. 13 – Fødselsforberedelse: 21/10-2004

Kategori: Graviditeten — Michael Schøler, Kl. 23:40:51

3. trimester, 29. uge (uge 28, dag 4)
Tvillingefødselsforbedrelse, gang 3 af 4.

Information ang. amning og barselstiden på Skejby. Rundvisning på barselsgangene. Vi fik oplyst at det ikke er specielt smart at have en masse gæster på besøg i barselstiden på hospitalet. Gæster bør kun dukke op efter aftale og i besøgstiderne. Ellers kan det nemt blive en uoverskuelig tid hvor vi ikke rigtig får lært barnet ordentligt at kende (og omvendt) inden vi bliver smidt hjem fra hospitalet igen – og det ville jo være ærgeligt.